At bede om lønforhøjelse

At bede om lønforhøjelse

At spørge er gratis, og man må vove for at vinde. Dette gælder også når du ønsker mere i løn. Alene at ønske det, er ikke nok. For din chef kan ikke læse dine tanker. Og selv hvis han kunne, ville hans første tanke ikke være at tilbyde dig lønforhøjelse af sig selv. For mange er det ubehageligt at spørge om lønforhøjelse, men det behøver det ikke at være. En gang om året er det meget normalt at have en sådan samtale, hvis ens stilling har været den samme i perioden. Selvfølgelig er et jobskifte som regel fulgt af nye forhandlinger alligevel.

Aftalen
Saml mod til dig og snak med din chef om emnet. Den bedste måde er at lave en aftale med ham eller hende. Snak om lønforhøjelse i kaffepausen eller mellem to møder vil give chefen indtryk af at du ikke tager det seriøst og at han nemt kan komme uden om snakken. Hvis i aftaler et møde giver det bedre mulighed for at tale ud og håndtere lønforhøjelsen.

Forberedelsen
Når aftalen er i hus burde du forberede dig. Dette betyder at du skal have præcist styr på din nuværende løn. For bedre at kunne orientere dig er det en idé at undersøge den generelle lønfastsættelse i branchen set i forhold til lignende stillinger og folk med lignende erfaringsgrundlag. Hvis du er komfortabel nok med dine kollegaer, kan du muligvis spørge dem om de har forhandlet løn og hvor ofte de har gjort det osv.. Før mødet med din chef må du overveje hvor høj en lønstigning du vil være tilfreds med.

Timingen
Det er nærmest åbenlyst at der er gode og dårlige tidspunkter og spørge efter lønforhøjelse på. Når forretningen går skidt og chefen ofte er i dårligt humør burde du ikke insistere på en samtale. Vent nogle uger, eller måske endda måneder til forretningen går bedre. Det finansielle pres vil ændre sig og der vil generelt være en bedre stemning i virksomheden. På dette tidspunkt er timingen god.

Samtalen
Forvent ikke bare at din chef reagerer efter dig og dine behov. Vær et skridt foran ved at reagere efter hans eller hendes behov. Det betyder at du skal bide mærke i hans eller hendes personlighed og opførsel. Hvis du har en dominerende chef skal du være udholdende i forhandlingerne. Om nødvendigt kan det hjælpe at du giver ham eller hende plads til at præsentere sine synspunkter. Dette er en god måde at balancere samtalen på, fordi du ikke må fare vild i samtalen. Chefer som tager sig selv og sin rolle som chef meget seriøst vil også gerne anerkendes som chef hos sine ansatte. Hvis din chef er en meget objektiv type, er den bedste måde at tilgå forhandlingerne på med fakta, hvor du medbringer din udvikling og dine succeser for firmaet. Hvis din chef ikke bare er interesseret i virksomhedens tal, men også i de ansatte som individer og du generelt har et godt forhold til ham eller hende, kan du også fortælle nogle ting omkring dit personlige liv. Han kan blive glad for at høre noget om dig som privat person. Her skal du være varsom: pas på at det bliver for personligt, og det må for alt i verden ikke lyde som om du forsøger at få medlidenhed.

Argumenterne
Ligemeget hvor flink din chef end synes du er - når det kommer til lønforhandlinger skal du have nogle gode argumenter. Det skal være argumenter og fakta der sætter dig i et godt lys. Du bliver trods alt betalt for dine kvaliteter. Det vil sige du skal være bevidst om din værditilførsel i form af viden og erfaring til firmaet. Vis din chef hvordan du har udviklet dig, og hvilke succeser du har bragt til firmaet. Hvis firmaet arbejder med delmål, kan du bruge dine opnåede mål som et udgangspunkt for diskussionen. Det er et meget fladt argument at din lønstigning skal udligne for inflationen, og dette argument vil ofte have en negativ effekt. Du skal heller aldrig sammenligne dig selv med andre kollegaer i forhandlinger, da dette kan virke krænkende og nedsættende om dine kollegaer.

Tilbuddet
Enten i slutningen af samtalen eller til en opfølgende samtale vil din chef give dig et tal. Muligvis vil han spørge hvad du havde af forventninger. Derfor burde du have gjort dig nogle tanker om dette. Denne samtale minder meget om samtalen der går forud for en ansættelse, altså de første lønforhandlinger. Så forbered dig til en forhandling, for begge parter i diskussionen vil gerne forlade forhandlingerne med en god mavefornemmelse. Derfor vil din chef som regel sætte deres tilbud en smule lavere end hvad de egentlig er villige til at betale dig, derfor burde du også sætte dit bud en smule højere end hvad du ville være tilfreds med. Så længe dine krav ikke er fuldstændig urealistiske har du intet at miste. Hvis du giver op for tidligt vil det muligvis resultere i frustration og stille dig i en dårligere position til fremtidige lønforhandlinger. Du har brug for udholdenhed og du bør også overveje alternative tilbud. Hvis chefen ikke er villig til at forhøje din grundløn, kan du muligvis lave en aftale om bonusser, højere tillæg eller lignende. Hvis i allerede har et bonussystem, kan din bonus blive forhøjet, eller i kan diskutere andre mulige fordele som for eksempel mere ferie, en arbejdstelefon, en firmabil eller et dyrt kursus der er relevant for dit arbejde, men stadig noget du selv har ønsket at deltage i. Mulighederne er mange.

Aftalen
Enten vil din chef imødekomme dine efterspørgsler og i vil opnå direkte enighed. Ellers vil han måske forsøge at lave et emneskift og vil forkaste dine forhandlinger til et uspecificeret tidspunkt i fremtiden. Her er det altså vigtigt at du forbliver udholdende. Vis at du mener det seriøst ved at bringe forhandlingerne på tale igen. Dette øger presset på din chef og viser at du er flexibel og villig til at tilpasse dine behov. Hvis du allerede har bragt nogle konkrete argumenter på bordet, kan du sende disse argumenter i en mail til din chef, og så kan jeres diskussion til næste møde tage udgangspunkt i disse. Derefter vil du muligvis være i stand til at underskrive en lønforhøjelse snart.