Bananer og logistik

Bananer og logistik

Torsdag eftermiddag, klokken er omkring 16.00. Frokost var et par timer siden. Energien fra den farverige salat, noget brød og en grillet fisk efterfulgt af en espresso, hvilket var serveret i en chic café rundt om hjørnet, begynder lige så stille at forsvinde og baner vejen for eftermiddags depressionen. Du har ikke fri endnu, så du må finde en løsning der kan holde dig fokuseret så du kan klare de opgaver der bliver stillet dig.

Nogle vil måske række ud efter en chokoladebar, tage en pakke småkager fra skrivebordsskuffen eller hurtigt smutte over og købe et lille stykke kage fra nabo bageren. Måske også lige en kop kaffe med. Andre nyder en portion frugt eller, alt afhængig af udstyret i køkkenet, laver hurtigt en smoothie. Frugtsukker, vitaminer, og mineraler giver hurtigt hjernen det boost den har brug for for at yde igen.

Bananen er en populær spiller, både i frugtskålen og i smoothien, ikke bare fordi den er fyldt med værdifulde næringsstoffer, men den giver også en god følelse af mæthed. De er tilgængelige i supermarkederne hele året rundt og i flere år har de ikke kun været tilgængelige som konventionelle bananer, men også som fairtrade og økologi. For os er det en normal del af vores hverdagskost, lige som et lokalt produceret æble eller brød. Også selvom bananerne kommer til os fra flere tusind kilometer væk. Bananer bliver også dyrket i Europa, for eksempel i Kreta og Cypern. Det ville være en klart kortere rute, men disse bananer eksporteres ikke. De steder i Asien og Afrika hvor der dyrkes bananer sælges de fleste af disse også på lokale og regionale markeder. Derfor er de fleste bananer vi køber fra Central- og Sydamerika. De tre største banan eksporterende lande er Ecuador, Guatemala og Costa Rica, som står for over 40% af den globale banan eksport.

Danmark importerer hvert år over 320 millioner bananer. De har et utal af anvendelsesmuligheder, det kan være på havregrynene, i en smoothie, som bananis, banankage, banan pandekager, banan yoghurt eller hvad det måtte være, men langt de fleste bananer bliver spist som de er. Selvom vi spiser så mange bananer som vi gør, er det de færreste forbrugere der tænker over hvor bananen kommer fra og hvordan deres rejse til Danmark egentlig ser ud.

Desværre er hvad der går forud for høsten i banan branchen ikke altid positivt. Eftersom flertallet af banan forbrugerne på den nordlige halvkugle er vant til en ensartet sort, findes der i næsten alle banan eksporterende lande monokulturer. Dyrkning, pleje og høst er meget arbejdskrævende, men i konventionel produktion betyder dette ikke at der er flere jobs, men at der er umenneskelige arbejdsvilkår på mange af plantagerne, hvilket trodser menneskerettighederne. Et stort brug af pesticider er også en af byrderne for plantage arbejderne, og disse pesticider finder også vej til grundvandet, luften og bananerne.

Men når bananerne er høstet begynder den lange logistikkæde, hvor vi i den anden ende af både kæden og verden sidder og spiser vores friske bananer ved vores skrivebord. Efter høsten bliver bananerne sorteret efter størrelse, de bliver vasket med vand og et svampedræbende middel, derefter tørres de, og bliver mærket med et mærke fra et af de store internationale banan distributører. De fleste plantageejere har kontrakter med disse distributører. Derefter bliver bananerne pakket i strenge. De fleste producenter pakker derefter deres bananer i kasser med specifikke mærker med track-kode så de kan føle bananernes rejse. Denne kode gør også at de ved ankomst blandt andet kan finde ud af hvilken plantage de er fra, hvornår de blev høstet og hvornår de blev sendt.

Normalt er de pakket ind i folie og pakket i en stabil papkasse under fragten til Europa. Disse kasser ankommer efter sigende til Europa med en vægt på 18 kg. Fordi de ofte taber lidt af vægten under transporten pakkes der mellem 18,5 til 18,7 kg. Ofte bliver bananerne opbevaret i kasserne på paller i omkring 12 til 14 timer i kølerum på lige over 13°C. Fra dette stadie transporteres de ved hjælp af lastbil eller barge over floder til havet. I hele denne process er de konstant under køl. Bananerne bliver derefter læsset over i nedkølede containere på skibe eller på deres paller i fragtskibe. På dette tidspunkt er der kun gået 24 timer siden bananerne blev høstet. Den store rejse over havet begynder, hvilket tager omkring to uger.

De store banan handlende virksomheder, som findes i næsten alle supermarkeder i verden, Chiquita, Dole og Del Monte har deres egen flåde af banan fragtbåde. Andre sætter deres lid til store logistikvirksomheder. Ligemeget hvad skal bananerne transporteres i kølede containere, hvor graderne skal være over 13°C og under 18°C, ikke fordi dette ændrer på kvaliteten, men fordi det ændrer på udseendet. Forbrugerne ønsker ikke at købe bananer der er blevet brune af at være over/under kølede, også selvom frugten i sig selv måske intet fejler.
Det miljømæssige aftryk fra bananen - ja, selv bananer har et miljøaftryk! - bliver alvorligt forringet på grund af den store transportmæssige del af værdikæden. Containerskibene bruger meget brændstof, som selvfølgelig forurener en hel del, men de mange dages nedkøling og cirkulation af luft bruger også meget energi.

Når de ankommer til deres destinationsland kommer pallerne derefter i modnings kamre for yderligere langsom modning. Her holdes temperaturerne også mellem 13°C og 18°C. Derudover bliver ethylengasser og kulbrint tilført frugterne gennem luftcirkulationen i kamrene, hvilket er med til at stimulere modningsprocessen og gøre den lettere og kontrollere. Fra dette punkt i processen er distancen ikke så lang. Gennem grossister kommer bananerne som er klar til salg til supermarkederne. Supermarkederne er forbrugerens første møde med bananen i denne process, her tager vi dem, putter dem i indkøbskurven og spiser dem måske til morgenmad på kontoret dagen efter.

Nu ved du hvor de 320 millioner bananer der årligt kommer til Danmark kommer fra, og ikke mindst hvordan de kommer.